Det svære valg af uddannelse

Hvad ligger til grund for unges valg af uddannelse? Vælger de en håndgribelig uddannelse som investering i sikkerhed for fremtidig beskæftigelse og indkomst, eller vælger de uddannelse som realisering af eget udviklingspotentiale.

Unge født i det tidligere Ringkjøbing Amt i 1989 er blevet interviewet, bl.a. om deres valg af uddannelse. Da interviewene fandt sted, var de unge ca. 19 år gamle.

Når de unge vælger deres fremtidige uddannelse, lægger de vægt på vidt forskellige forhold, eller en kombination af forskellige forhold. Det afhænger bl.a. af deres kompetencer og erfaringer, men er også forbundet med den sociale baggrund, de kommer fra. Forestillingen om at tage én uddannelse, der holder hele arbejdslivet igennem, er også ret udbredt. Der er ikke en ’rigtig’ måde at træffe det ’rigtige’ valg på. Faktisk viser det sig, at der typisk er fire forskellige måder de unge forholder sig til valg af uddannelse på:
 

1. Det realistiske valg

Én gruppe fokuserer mest på, at deres valg skal være ’realistisk’. De vurderer de mange fremtidsmuligheder i forhold til deres egne evner og ressourcer. En vurdering af begrænsede skolefærdigheder spiller ind, men i lige så høj grad en vurdering af, hvor meget tid og hvor mange kræfter, de vil investere i uddannelsen.
Mads fortæller:

”Jeg har overvejet mange forskellige ting, jeg kunne tænke mig at blive. Men så tænker jeg, ´nej det interesserer mig egentlig ikke, og det tager for lang tid´. Jeg vil ikke bruge en hel masse tid på uddannelse, at blive læge fx.  Jeg vil ikke bruge al min tid på det, og jeg er heller ikke klog nok til det.”

Tobias forestiller sig at læse til finansøkonom eller bygningsingeniør, fordi arbejdet indenfor begge områder er afvekslende, man møder forskellige mennesker og kommer ud til forskellige projekter.

”Jeg hælder mest til finansøkonom. Det tager 2½ år, så det er ikke så lang en uddannelse.” Uddannelsen som bygningsingeniør er attraktiv ud fra et andet aspekt, det økonomiske: ”Jeg ved godt, hvad der er bedst løn i, i hvert fald – det er bygningsingeniør”. 
 

2. Det jobsikre valg

For en anden gruppe er chancerne for fremtidig beskæftigelse det vigtigste, fx. fordi de gennem familien har erfaret, at arbejdsmarkedet er usikkert og derfor mener, at det vigtigste er at sikre deres egen fremtid. Det ’sikre valg’ handler om at finde en uddannelse, 'som man kan leve af’. Forestillingen om selve uddannelsesforløbet træder i baggrunden i forhold til, hvad uddannelsen skal bruges til efterfølgende, til jobmuligheder, jobindhold og indkomstgrundlag.
Rie udtrykker det således:

”Jeg har hele tiden tænkt, at jeg vil tage det sikre valg, og det er det, jeg egentlig altid gør, det sikre valg. Man kan ikke bare basere det på tilfældigheder, man kan jo ikke forvente, at der pludselig kommer én forbi, mens man står og fejer gulv og siger ´hey, du ku´ da være helt vildt god til noget helt andet.”
 

3. Realisering af fremtidsdrømme og potentiale

En tredje gruppe af unge fokuserer på, at valget skal være med til at realisere deres drømme for fremtiden. Det at vælge en uddannelse handler i høj grad om at finde ud af, hvem man selv er, og hvad det er, man virkelig brænder for.

Søren forholder sig ikke så meget til en konkret uddannelse, men mere til et overordnet perspektiv på uddannelse og arbejde:

”Det må gerne være noget med nogle udfordringer, at det først og fremmest er noget, jeg synes, er interessant, så jeg ikke keder mig. Sådan noget, jeg kan forestille mig at arbejde med resten af livet, ikke bare noget for pengenes skyld. Sådan at jeg føler, at jeg har valgt det rigtige, ja, det primære er at vælge det rigtige, det jeg synes er interessant, det jeg kunne lave resten af livet.”

Sanne er meget bevidst om sit ambitionsniveau. Hun tilstræber helt klart at ende ’í toppen’ ligesom sine forældre. Hun vil basere sig på udvikling af sine egne kvalifikationer, så hun i videst mulige omfang aktivt kan styre sine egne fremtidsmuligheder og ikke bliver afhængig af tilfældigheder:

”Jeg føler selv, at jeg har et potentiale til at gøre noget, som er meget bogligt. Man skal udnytte sit potentiale til at blive alt det, man kan blive. Man skal selvfølgelig også se realistisk på det og ikke stræbe efter et eller andet, som er fuldstændig umuligt, men når man nu har muligheden for at blive et eller andet akademisk, så synes jeg måske også, man bør gøre det. Jeg vil utrolig gerne have en universitetsuddannelse, jeg vil gerne have en titel, cand. et eller andet. Det er noget, man kan være stolt af, for det er ikke noget, som alle gør.”

4. Bibeholde åbne valgmuligheder

Endelig er der en gruppe, som forsøger at ’holde alle muligheder åbne’, fx ved at udskyde det endelige valg af uddannelse. De vælger fx efterskole, ikke så meget, fordi de har brug for 10. klasse, men fordi de vil opleve noget anderledes. De vælger også de bredeste gymnasiale indgange af frygt for, at de skal lukke nogle muligheder for sig selv.

Fælles for disse unge er, at de forsøger at styre de mange potentielle valg. De har i ringe grad følt sig begrænset af deres eget potentiale eller af ydre forhold, hverken i skolen eller i deres familiesituation. De føler sig sikre på, at de nok skal klare sig uden nødvendigvis at vælge en uddannelse, som er direkte erhvervsrettet.

Camilla er ikke urolig over fremtiden og spekulerer tilsyneladende ikke meget på den. Hun er overbevist om, at hun nok skal finde en uddannelse, hun bliver glad for:

”Uddannelsen skal være noget humant eller meget kreativt. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har altid tænkt, at jeg skulle på universitetet, og selv om jeg har behov for et friår nu, så har jeg fortsat lyst til det.”

Nanna ved ikke, hvad hun skal bagefter, og hun stresser over det. Hendes strategi har indtil videre været at holde alle muligheder åbne. I gymnasiet valgte hun den bredest mulige linje for ikke at lukke nogen døre og de fag, hun kunne lide for bagefter at kunne se, hvad hun kunne bruge dem til. Hun har undersøgt en masse om de forskellige uddannelser og bruger de muligheder, der er for at tage et kvalificeret valg:

”Jeg kom til at tænke på, om man kunne finde en blanding. Sådan, lidt arkitekt – fordi det er der jo mange forskellige grene af, og som spiller ind, når man skal bygge et hus, der er bygningskonstruktør og der er ingeniør.”

Malthes planer efter gymnasiet er at tage til USA sammen med to kammerater i et års tid. De vil forsøge at få arbejde derovre, måske i en bar i et halvt års tid og derefter rejse rundt. Turen til USA har forskellige mål. Det handler om at have det sjovt, at køre rundt og se noget, men også om at blive udfordret:

”Sådan lidt for at prøve at klare sig selv og være væk hjemmefra i et andet land, at tale et andet sprog, og at prøve grænser af.”.

Turen skal også bruges til at tænke over, hvilken uddannelse, han vil starte på, at bruge lidt ekstra tid på at finde ud af noget, i stedet for at begynde på noget og så hoppe fra.
 

At vælge og gennemføre

Fælles for de unge er det, at de bruger rigtig meget tid og investerer mange kræfter og udviser et stort engagement, når de skal forholde sig til det væld af uddannelsesmuligheder, der er til rådighed. Langt de fleste lykkes med at gennemføre et uddannelsesforløb, men der er fortsat på landsplan en femtedel af en ungdomsårgang, der ikke får gennemført nogen uddannelse udover folkeskolen.